Ørslev Kloster
Arbejdsrefugium

Den blå kype: Plantefarveworkshop med billedkunstnere og vævere Marianne Noer & Astrid Skibsted

Information

Dato: 20. august kl. 11.00-15.00

Vær med til at farve garner til Ørslev Klosters håndvævede tekstiler. Vi åbner plantearkivet som har stået og brygget farver i solskinnet siden indvielsen af Det Uendeliges Kunst 9. maj. Garnerne har nu optaget de lokale planters farver og er i variationer af gule og beige toner. I Workshoppen vil vi kort introducere til at farve med indigo på uld med en standard natriumdithionit kype (farvebad) velegnet til uld. Sammen udvælger vi de garner, der skal farves videre på, nogle af de gule garner skal nemlig være baggrund for den blå farve, så vi opnår nye grønne toner. Vi vil også farve på hvid og grå uld og til sidst ende ud med en pallette af grønne og blå nuancer.

Sted: Ørslev Kloster. Vi arbejder udenfor ved Fortællehuset.
Varighed: 4 timer
Workshoppen er åben for både voksne og børn i følgeskab med en voksen. Max. 15 deltagere.
Tilmelding til workshoppen skal ske via mail til: astridtekstil@gmail.com